En stor del af de danskere, der i disse uger rejser på ferie sydpå vil vende hjem med bedre syn, sundere tænder og større bryster.
De såkaldte kirurgirejser, hvor sol og sommer kombineres med besøg på et udenlandsk privathospital, er populære som aldrig før. Denne sommer forventes et rekordhøjt antal feriegæster at supplere strandstolen med en plads på operationsbordet.
»Folk har fundet ud af, at det er en billig og god mulighed. Alle de pladser, vi kan skaffe, bliver revet væk, så lige nu har vi faktisk udsolgt,« siger Atef El-Kher, direktør for Kirurgirejser, der er Danmarks største udbyder af pakkerejser med indlagt hospitalsbesøg.
I år regner han med at nå op på 3.500 gæster, hvilket er 10 gange så mange som for bare tre år siden.
En brøkdel af danske priser
Og også de almindelige rejsebureauer oplever stadig oftere, at gæster forlader hotellet en dag eller to for at få rettet skavanker på de udenlandske klinikker.
»Vi arrangerer ikke den slags for folk, men vi ved, at der er mange, der selv laver aftalerne hjemmefra. Behandlingerne koster jo en brøkdel af, hvad de gør i Danmark, og jeg har ikke hørt om nogen, der har været utilfredse,« siger Michael Klose, der er informationschef for Scanway Tyrkiet Eksperten.
Netop prisen er da også hovedårsagen til, at flere vælger den udenlandske løsning, når kroppen skal have professionel hjælp.
En af de mest populære rejsebehandlinger er laseroperationer mod dårligt syn, og her er der cirka 15.000 kroner at spare ved at lade sig behandle i Tyrkiet frem for i Danmark.
Selv om tilbuddet kan lyde meget tillokkende, advarer Forbrugerrådet dog om, at der er grund til at være forsigtig. Kvaliteten af behandlinger er generelt høj, men de forskellige landes regler er forskellige. Derfor opfordrer rådet til, at man undersøger mulighederne for erstatning ved eksempelvis fejloperationer grundigt, inden man går om bord i flyet.

Sol, palmer og nyt syn
Rekordmange danskere tager på udenlandsk privathospital i ferien.
Priseksempler på kirurgi-rejser
Laseroperation af to øjne i Tyrkiet inklusive fly og fire dage på hotel: 11.995 kroner. Pris i Danmark: Cirka 25.000-30.000 kroner.
Gastric bypass (fedmeoperation) i Belgien inklusive fly og fire dage på hotel: 70.800 kroner. Pris i Danmark: Cirka 120.000 kroner.
Brystforstørrelse i Polen: 21.995. Pris i Danmark: 30.000-40.000 kroner.
Kilde: Kirurgirejser.dk


Rhodos med Apollo
Rejs på græsk Ø-ferie i maj - og bo på Apollos nye topklasse-hotel. I samarbejde med Apollo tilbyder Club metroXpress vores læsere 1 uges græsk ø-ferie på Rhodos. Du skal. Pris fra kr., DKK 3.498,- Ved 2 pers. i dobbeltværelse.
Tag til Kos med Apollo
Rejs til dejlige Kos i maj og nyd solen og stranden. I samarbejde med Apollo tilbyder club metroXpress vores læsere 1 uges ferie på den skønne græske ferieø, Kos. Vælg. Pris fra kr., DKK 2.998,- Ved 2 pers. i dobbeltværelse.










































/templates/img/global/5-col-line.jpg)









