Vi tog chancen og rejste med ungerne på spahotel

Allerede mens vi sidder i venterummet, sænker roen sig over vores treårige tumling.

Hun læner sig tilbage i den sivflettede briks beklædt med bløde strikpuder og tæpper af dyrepels, imens hun saligt gnasker løs fra det krus med nødder og tørret frugt, hun har fået fra spabuffeten. Den norske eftermiddagssol varmer godt gennem de store glaspartier, der samtidig giver os en storslået udsigt over fjeldskråninger med grantræer, så langt øjet rækker. Aromatiske olier og blid musik fra højttalerne står i skarp kontrast til madpakkelugt, skrål og vilde lege i børnehaven, og det er tydeligt, at hun nyder det.

Den seksårige, derimod, har svært ved at finde ro og får flere gange brudt spaidyllen, når han i et improviseret karate-move smider sig ned på gulvet, mens han udstøder skingre lyde og fuldstændigt ignorerer, at vi må kaste os rundt for at redde den fine keramik med grøn urtete, imens vi hvæsende formaner, at han skal sidde stille og tale lavt. Vi har takket ja til en af hotellets dyreste spapakker – en familiebehandling – og begynder næsten at fortryde.

Det er andendagen af vores ophold på et norsk fjell-hotel, der ellers har vist sig at være børnevenligt nok indtil videre – til trods for, at stedet har vundet en designpris for sin eksklusive indretning. Vi har konkurreret om at lave den største ‘bombe’ i den indendørs pool, børnene har prøvet at hælde vand på de glohede sten i saunaen, og vi har nydt jacuzzierne, som børnene har omdøbt til ‘pruttebade’ på grund af de store bobler.

Vi har afprøvet små vandreruter i naturen omkring hotellet, og børnene har fået valget mellem voksen- og børnemenu i restauranten, hvor tjeneren har tolereret en væltet sodavand med et smil, et skuldertræk og en våd klud.

Vi har endda selv leget spa i vores suite om aftenen, hvor et karbad i soveværelset konstant har mindet om, at velvære er meningen med hele ferien.

Men med udsigt til en spoleret 3.500-kroners behandling begynder vi at tvivle på, om det var den rigtige beslutning at tage børnene med.

To storsmilende norske spaterapeuter skal forestå behandlingen og bringer os til et rum med stearinlys på række og frisk frugt på fad.

Fire jordbærsmoothies venter på os. Mor og datter starter på hver sin massagebriks, mens far og søn indtager hver sit dampende varme karbad. Og den næste halve time fortsætter den seksårige med at frembringe mærkelige lyde, lave dykkekonkurrence med sig selv i badekarret og få vandet til at skvulpe over – afbrudt af et par ‘jeg keeeder mig!’, der gør det temmelig svært for mor og far at slappe af.

Derimod hører vi ikke en lyd fra lillesøster, som tilsyneladende er helt tryg ved, at en fremmed dame gennemælter hendes lille krop med olie.

Hun er simpelthen faldet i søvn – og er næsten ikke til at få liv i igen, da den halve time er gået, og det er tid til at bytte mellem massagebriks og karbad.

Og der på massagebriksen, under kyndige massørhænder, må selv den seksårige overgive sig. Den næste halve time slapper han af og giver sig hen til berøringen, den sagte musik, duftene og stemningen i det halvmørke rum.

Da lyset langsomt tændes, og behandlingen er færdig, finder vi ud af, hvorfor han har haft så svært ved at falde til ro.

‘Er det nu vi skal ned på klatrevæggen’, spørger han igen og igen, mens han hopper op og ned, og vi begiver os af sted for at møde den instruktør, der skal guide os sikkert op ad en af hotellets andre attraktioner: En 16 meter høj klatrevæg.

Vi var inviteret af Color Line og Norefjell Quality Spa & Resort.