Bag den massive menneskemængde, der strømmer frem og tilbage i Zagrebs pulserende café-zone, gemmer der sig en krakeleret butiksfacade, som engang var en fin jugoslavisk herretøjsbutik. Den lukkede forretning ligger side om side med en farvestrålende, nyåbnet Diesel-butik, hvor byens modebevidste studerende vælter ind og ud.

Billedet symboliserer på mange måder, hvordan Kroatiens hovedstad er ved at udvikle sig. Selv om borgerkrig og kommunistisk diktatur ligger få årtier tilbage, er det kapitler i fortidens glemmebog.

EU-flag hænger overalt for at signalere, at landet gerne vil lukkes ind i Europas økonomiske og kulturelle fællesskab. David Guetta er næste navn på plakaten efter Metallica på byens største spillested, og Museum of Contemporary Art fortæller om nye tider i den ydre bydel.

Zagreb vil være en moderne, kosmopolitisk storby, selv om det måske ikke går helt så hurtigt, som byplanlæggerne håber på.

At byen gerne vil gå i moderne klæder, er dog langt fra ensbetydende med, at de 800.000 indbyggere har glemt deres traditionelle folkedragter – og historie.

Den ses over alt i gadebilledet; i bygningernes arkitektur, på museer, kirker, kunst­udstillinger, klassiske musikscener og ikke mindst det landlige marked, som hver søndag indtager den store, centrale plads i byens kerne. Her kan man finde alt lige fra ridder-sabler, karnevalsmasker og Tito-statuer til østeuropæiske postkort fra 1920’erne.

I det hele taget fylder markedskulturen en del i Zagreb – du finder store jordbær på det grønne marked, blæksprutter i alle afskygninger på fiskemarkedet, bøger og antik tingeltangel på loppemarkedet.

Byen er ikke større, end at man nemt kan komme rundt til alle de vigtigste sights til fods – men skulle man alligevel blive en smule træt i benene, kan det anbefales at tage en tur med de charmerende små sporvogne, der tilbyder gratis transport de første to stop til og fra centrum.

Selv om Zagreb er et mylder af mennesker i højsæsonen, giver byen masser af muligheder for at slappe af, nyde livet og praktisere people-watching i en af byens mange grønne oaser eller utallige fortovscafeer, hvor man kan sagtens spise sin morgenmad klokken fire om eftermiddagen.

Menuerne på Zagrebs restauranter strækker sig fra det tunge, landlige køkken med fyldt kalkun som hofret til mere friske variationer med italiensk og spansk inspiration.

Og så lige en væsentlig detalje: Selv om Zagreb gerne vil følge med tiden, har priserne generelt taget den med ro. En stor fadøl koster i omegnen af 12-15 kroner, og på en gennemsnitlig restaurant slipper man med 60-80 kroner for en hovedret. Og mon ikke tjeneren serverer en kroatisk blommesnaps til, som får Balkan-orkestret til at lyde en smule bedre?