Bag den massive menneskemængde, der strømmer frem og tilbage i Zagrebs pulserende café-zone, gemmer der sig en krakeleret butiksfacade, som engang var en fin jugoslavisk herretøjsbutik. Den lukkede forretning ligger side om side med en farvestrålende, nyåbnet Diesel-butik, hvor byens modebevidste studerende vælter ind og ud.
Billedet symboliserer på mange måder, hvordan Kroatiens hovedstad er ved at udvikle sig. Selv om borgerkrig og kommunistisk diktatur ligger få årtier tilbage, er det kapitler i fortidens glemmebog.
EU-flag hænger overalt for at signalere, at landet gerne vil lukkes ind i Europas økonomiske og kulturelle fællesskab. David Guetta er næste navn på plakaten efter Metallica på byens største spillested, og Museum of Contemporary Art fortæller om nye tider i den ydre bydel.
Zagreb vil være en moderne, kosmopolitisk storby, selv om det måske ikke går helt så hurtigt, som byplanlæggerne håber på.
At byen gerne vil gå i moderne klæder, er dog langt fra ensbetydende med, at de 800.000 indbyggere har glemt deres traditionelle folkedragter – og historie.
Den ses over alt i gadebilledet; i bygningernes arkitektur, på museer, kirker, kunstudstillinger, klassiske musikscener og ikke mindst det landlige marked, som hver søndag indtager den store, centrale plads i byens kerne. Her kan man finde alt lige fra ridder-sabler, karnevalsmasker og Tito-statuer til østeuropæiske postkort fra 1920’erne.
I det hele taget fylder markedskulturen en del i Zagreb – du finder store jordbær på det grønne marked, blæksprutter i alle afskygninger på fiskemarkedet, bøger og antik tingeltangel på loppemarkedet.
Byen er ikke større, end at man nemt kan komme rundt til alle de vigtigste sights til fods – men skulle man alligevel blive en smule træt i benene, kan det anbefales at tage en tur med de charmerende små sporvogne, der tilbyder gratis transport de første to stop til og fra centrum.
Selv om Zagreb er et mylder af mennesker i højsæsonen, giver byen masser af muligheder for at slappe af, nyde livet og praktisere people-watching i en af byens mange grønne oaser eller utallige fortovscafeer, hvor man kan sagtens spise sin morgenmad klokken fire om eftermiddagen.
Menuerne på Zagrebs restauranter strækker sig fra det tunge, landlige køkken med fyldt kalkun som hofret til mere friske variationer med italiensk og spansk inspiration.
Og så lige en væsentlig detalje: Selv om Zagreb gerne vil følge med tiden, har priserne generelt taget den med ro. En stor fadøl koster i omegnen af 12-15 kroner, og på en gennemsnitlig restaurant slipper man med 60-80 kroner for en hovedret. Og mon ikke tjeneren serverer en kroatisk blommesnaps til, som får Balkan-orkestret til at lyde en smule bedre?
| 10 ting at se og spise og drikke |
|
- Det største museum i Kroa-tien, Museum of Contemporary Art, blev indviet i December 2009. Den enorme bygning rummer 5.000 kvadratmeter udstillings-rum, et bibliotek, et multimedie-rum, en butik og en børne-workshop. Den permanente kunstsamling består af mere end 4.000 værker af 900 kunstnere. Tag en af de gamle sporvogne derud!
- Zagrebs Tekniske Museum er fyldt med gamle, usædvanlige ting: En 80 år gammel snescooter, en brandbil fra det 19. århundrede og en ubåd fra Anden Verdenskrig. Museet tilbyder desuden en særlig attraktion: Kom med på en tur med en sporvogn fra 1924, som tager en tur klokken 09.30 hver søndag.
- Ud over byens spillesteder, har Zagreb specialiseret sig i musik-butikker – særligt se-cond-hand pladebutikker. Du kan blandt andet gå på skattejagt blandt tusindvis af gamle LP’er i butikkerne Dobar Zvuk (rock, jazz, blues og klassisk), Free Bird (5.000 plader i alle genrer) og Roxy (lokale albums og jugoslaviske rariteter).
- I Zagreb er et måltid ikke et måltid uden et par stærke dråber Rakija – den lokale snaps, som typisk laves på blommer eller druer. Alkoholprocenten kan svinge fra 40 til 80 procent. Ofte behøver man ikke spørge tjeneren om det – det kommer som regel på bakker inden middagen i flere varianter.
- Dolac – det daglige grøntsags- og frugtmarked, har været Zagrebs største handelsplads siden 1926. Landmænd fra omkringliggende landsbyer kommer for at sælge deres hjemmelavede fødevarer og de friskeste frugter og grøntsager, og slagtere, fiskehandlere og gamle damer tilbyder deres lokale specialiteter.
- Cirka fire kilometer fra centrum ligger Zagrebs berømte kirkegård Mirogoj for foden af Medvednica-bjerget, hvor mange af Kroatiens store kunstnere, sportsstjerner og politikere hviler. Med sine arkader i italiensk renæssancestil er den 28.000 kvadratmeter store kirkegård en af de smukkeste i Europa.
- I betragtning af sin størrelse har Zagreb meget at byde på for jazz-interesserede. Byen har flere spillesteder, der er et besøg værd: BP Club, Jazz Club og den nyere Bacchus Jazz Bar, der byder på live-koncerter inden for alle af jazzens genrer hver aften. Desuden er det værd at holde øje med Zagreb Jazz Festival i november, Jazzarela hvert forår og International Jazz Days i oktober.
- En tur 10 minutter med sporvogn øst for centrum, finder du et stort grønt park- og zoo-område med skove, enge og søer, som blev åbnet for offentligheden i 1794. I den østlige ende ligger Zoo, hvor der er daglig fodring af sæler, søløver og oddere. Overfor ligger Kroatiens vigtigste fodboldstadion og hjemsted for Dinamo Zagreb, også kaldet Maksimir.
- Den rustikke gade Tkalciceva er et godt udgangspunkt for at tjekke det lokale natteliv ud. Vakkelvorne gamle huse blander sig med ombyggede restauranter og gallerier, og imellem dem, ligger op mod dusin eller flere barer. Det kan stærkt anbefales at kigge forbi Cica, der har et stort udvalg af rakija, Melin, et laset gammelt tilholdssted for teenagere og voksne, og Funk Club, en livlig bar og kælderklub.
- Formiddagskaffen lørdag formiddag er et helt særligt socialt ritual i Zagreb i området omkring strøget Bogoviceva og Cvjetni trg (Blomstertorvet). Her samles byens bedsteborgere og lokale celebrities på en stribe af sammenhængende fortovscafeer og trendy lounge-barer, hvor de kæmper om at blive set – med deres iPhone på bordet, Porsche-nøglen og D&G-solbrillerne.
|