Solen er pist væk og erstattet af regnfyldte skyer, der får campingpladsen til at være et mylder af mennesker, der kæmper for at gøre deres lejre klar til regnskyl.

Det er dog ikke alle, der bruger dagen på at gardere sig mod vejret. Hen ad eftermiddagen samler der sig en kø på et par hundrede mennesker, der alle sammen har tænkt sig at trodse regnen for at være nogle af de første, der får adgang til festivalpladsen, når den åbner klokken 17.
Allerforrest står 17-årige Laus Nissen sammen med sine venner, og her har de stået siden klokken 13.

»Vi står her for stemningen. Den er godt nok stilnet lidt af, men den var ret fed tidligere. Nej, det handler også om, at vi skal ind og stå forrest til Veto-koncerten på Orange Scene,« forklarer han.

Lidt efter er det sandhedens time. Flere gange har køen forsøgt sig med at tælle ned fra 10 for at lokke kontrollørerne til at lukke dem ind, men først lige inden klokken 17 sker det.

Der bliver løbet, som var der olympiske medaljer på spil, og flere må ned og kigge helt tæt på det våde græs, når de mister fodfæstet i deres iver for at komme frem.

Det er dog ikke alle, der skal direkte op foran Orange Scene som Laus Nissen og hans venner. Nogle sætter sig i kø til aftenens senere koncert med Iron Maiden, og andre pakker sig sammen ved ølskure, madboder, og hvor man ellers kan finde tørvejr.

Regnen stilner dog af og når helt at stoppe, før danske Veto lader deres toner gjalde ud over pladsen. Tre numre inde i koncerten kan forsanger Troels Abrahamsen ikke dy sig længere. Årets Roskilde Festival skal skydes i gang på vanlig vis:

»Nu siger jeg det for at få det af vejen: Hva’ så Roskilde!« råber han – og får det obligatoriske brøl tilbage.

Blandt det jublende publikum vidner slidte sko, plettede trøjer og umanérligt uglet hår om, at der er gået masser af sjov og ballade forud for musikken.

En af dem, der har festet igennem de seneste fem dage, er Graham Collier fra Manchester. Han står bagest på pladsen og venter på sine venner, som han har sendt i ølboden efter forsyninger. Og selv om de har haft nogle særdeles festlige dage, siden de lagde sig i kø lørdag, er han glad for, at musikken er startet.

»Det er en helt anden atmosfære, når musikken begynder. I første del af festivalen løber du rundt og socialiserer med hvem som helst. Du er mere sammen med dine venner, når musikken starter. Faktisk er det som to festivaler i en,« siger Graham Collier og nikker mod sine kammersjukker, der kommer tilbage med favnene fulde af øl.

Af Lasse Spang-Hanssen