Ventetiden bliver dog mere festlig og kærlig, når den foregår i solskin. Men når tøj og sko ryger af, render gæsterne også lettere ind i skader og skoldninger

Til Koncert. 
Festivalen starter først rigtigt på torsdag, men det afholder ikke folk fra at tage hul på koncerterne. I de varme warm-up-dage spiller up-coming bands nemlig på campingscenen Pavilion Junior, og det til­trækker mange af de ven­tende publikummer.

»Vi har siddet hele dagen og drukket øl, så det er perfekt til at høre noget rock,« siger 17-årige Anders Ver­dier fra Skovlunde.

Han er på Roskilde Festival for første gang, men han er ikke i tvivl om, at regn­vejr ikke kan holde ham fra at feste igennem ved scenekanten.

»Jeg var på en festival i Tyskland sidste år. Der regnede det hele tiden, men jeg fyrede den af alligevel. Ellers er det jo ikke den rigtige festival-ånd,« siger Anders Verdier.

I sin åbentstående skjorte med bart maveskind under og lange krøllede hår ligner han en, der har svært ved at vente på, at Orange Scene åbner.

Han kører en hånd gen­nem de vilde lokker og kigger sig rundt på pladsen, hvor folk sidder stille i græs­set og nyder solen og den dybe dunken fra bassen og trommerne på scenen.

»Hvis vejret ikke var så godt, var der nok flere, der ville sidde i teltet og drikke øl,« siger Anders Verdier, da han ser de mange andre publikummer, som måske er blevet lokket mere af solen end af den rock’n’roll-ånd, som har fået ham op til scenen.

På Skadestuen. 
Ikke alle får lov at nyde det gode vejr udenfor. Når solen skinner, må samaritterne i Røde Kors’ telt på campingpladsen nemlig lappe flere folk sammen, lindre smerterne på solbrændte skuldre og behandle folk for solstik.

I døråbningen står et eksempel på et par meget forbrændte skuldre, som kunne have brugt en faktor eller to, inden den lyshårede pige, som skul­d­rene tilhø­rer, satte sig i solen.

»Put noget aloe vera eller after sun-lotion på,« siger en af samaritterne tørt.

Pigen trækker på de ømme skuldre og går.

»Det er typisk for et sol­skinsår, at folk kommer med solskoldninger og vabler fra solen. Dem kan vi ikke rigtig hjælpe andet end at sige, at de skal købe en hat og smøre sig ind i sol­creme« siger Lars Rasmus­sen fra Røde Kors, som flere gange har rådet skallede mænd med rødbrændte isser til at købe en hat for at skærme for solen.

Men varmen lokker også andre skader frem. I det solrige vejr fristes mange nemlig til slippe de bare tæer fri, og det sætter gang i biksen hos Røde Kors.

»Vi sad lige og skulle have aftensmad, og så skar jeg mig på dåsen til vores leverpostej. Der var blod ud over det hele, og det dryppede ned i det, vi havde gemt til i morgen,« siger Mette Jensen på 19 år fra Odense, der bliver tilset hos Røde Kors, inden hun humper hjem til lejren med foden indbundet i forbinding og plasticpose.

På Scoremarkedet. 
Sommer og sol lokker de mindste beklædningsgenstande frem fra rygsække og kufferter på Roskilde Festival. Det nyder de mange singler, der render rundt på camping­-
p­ladsen godt af.

En af dem er 19-årige Anne Katrine Jørgensen fra Frederiksberg. I en behagelig campingstol og let skjult bag et par store solbriller forsøger hun at komme i kontakt med de mange letpåklædte fyrer, der kommer gående forbi hendes lejr.

»Ja, ja, ja, du er lækker!« råber hun og holder et skilt med karakteren 10 op foran en gut i bar overkrop, som kommer forbi med favnen fuld af øl.

Anne Katrine Jørgensen har været på festivalen tre gange, og hun er ikke i tvivl om, at vejret spiller ind på, hvor meget hun kommer til at score.

»Jeg fik klart mest sex i 2006, som var et rigtigt solskinsår. I 2007 gik det ikke så godt. Man har for meget tøj på, når det regner. Når vejret er sådan her, går mæn­dene jo i bar overkrop. Det er meget bedre,« siger hun og nikker til drengene fra lejren, som sidder ved siden af hende – linet op uden en trævl på de bare maver.

Hendes opmærksomhed bliver dog hurtigt rettet mod endnu en mand, som trasker rundt på pladsen. Også han får en 10’er med på vejen.

»Jeg er ikke så kræsen med de høje karakterer,« smiler hun, inden fyren er gået forbi.

Til fest. 
»Stop! Stop! Stop!«

En høj lyshåret fyr med rød kasket spærrer vejen mellem de mange telte på campingpladsen for en fyr i sort T-shirt med en dåseøl i hånden.

»Den der den skal bun­des,« siger den høje fyr og peger ned på øllen i den anden mands hånd.
Med et træk på skulderen parerer han ordre og tøm­mer dåsens lunkne indhold, inden han kan få lov til at passere ned igennem den græsgrønne sti, hvor en spontan fest er gået i fuld gang.

Her sidder folk i deres campingstole og fyrer op for musikken i et stort gult anlæg, mens snakken går på kryds og tværs af lejrene.

Solens stråler har lokket mange ud af lejrens skygge – væk fra de medbragte ha­vepavilloner og ud i solen, hvor man nemt falder i snak med naboerne.

I en lejr ikke så langt fra det gule anlæg sidder en fyr, der har fundet en anden metode at komme i kontakt med sine naboer på. Helt uden at forlade lejren.

»Vis bryster, eller giv en øl!« råber han ind i en blå­hvid megafon til et par pi­ger i teltet overfor.

De griner tilbage. Brysterne forbliver usete, men til gengæld er en ny fest un­der­vejs i campingnabolaget.