»Hun er en fantastisk spiller. Du kommer ikke dertil, hvor hun er, ved at være heldig.«
I Serena Williams’ fravær vil Caroline Wozniacki som topseedet være fikspunktet i årets sidste grandslam-turnering, US Open, der begyndte i går. Ikke bare for de spillere, der håber at nappe danskerens plads i finalen, men også for de amerikanske tilskuere, der i den grad har taget ‘Miss Sunshine’ til sig.
Wozniackis rejse mod finalen begynder i dag, hvor hun står over for den 20-årige wildcard-spiller Chelsey Gullickson. Hvis den danske tennisdarling skal nå finalen, skal seks spillere passeres, inden danskeren højst sandsynligt skal stå over for Kim Clijsters i en gentagelse af sidste års US Open-finale.
I aftes spillede Clijsters sin første kamp i US Open mod ungarske Greta Arn. Og Clijsters kørte Arn over i første sæt, som den forsvarende mester vandt 6-0. Andet sæt blev lidt tættere, men belgieren vandt 7-5 efter at have bagud 0-4.
»Jeg servede ikke så godt i andet sæt, og jeg var lige ved at miste grebet om kampen. Jeg er bare glad for at overstå kampen i to sæt i stedet for tre,« lød det ifølge New York Times fra Clijsters, der afviste, at hendes hofte, som har voldt problemer på det seneste, var skyld i det tætte andet sæt:
»Den har det fint,« sagde Clijsters.
| Caroline Wozniackis vej mod finalen i US Open |
|
• Som den første danske tennisspiller nogensinde er Caroline Wozniacki seedet som nummer et ved en grandslam-turnering.
• I finalen står hun til at møde belgiske Kim Clijsters (billedet til højre). Den seneste gang de to mødtes endte det som bekendt med et nederlag til danskeren, men ifølge seedningen burde det altså gå anderledes i år.
• Hvis seedningen holder, kommer Caroline Wozniackis modstandere på vej mod finalen til at se sådan ud:
Første runde: Chelsey Gullickson
Land: USA.
Deltager på et wildcard.
Ikke på verdensranglisten.
Indbyrdes opgør: 0.
Anden runde: Carla Suarez Navarro
Land: Spanien.
Useedet.
Nummer 63 i verden.
Indbyrdes: 1-0 til Wozniacki.
Tredje runde: Lucie Safarova
Land: Tjekkiet.
Seedet 26.
Nummer 28 i verden.
Indbyrdes: 1-0 til Safarova.
Ottendedelsfinale: Maria sharapova
Land: Rusland.
Seedet 14.
Nummer 17 i verden.
Indbyrdes: 2-0 til Sharapova.
Kvartfinale: Na Li
Land: Kina.
Seedet 8.
Nummer 9 i verden.
Indbyrdes: 2-1 til Li
Semifinale: Jelena Jankovic
Land: Serbien.
Seedet 4.
Nummer 5 i verden.
Indbyrdes: 4-0 til Jankovic.
Finalen: Kim Clijsters
Land: Belgien.
Seedet 2.
Nummer tre i verden.
• Indbyrdes opgør: en kamp: US Open 2009, hardcourt. Sejr til Clijsters 7-5, 6-3.
• Kim Clijsters har tidligere ligget nummer et på verdensranglisten, inden hun i 2007 annoncerede, at hun ville trække sig tilbage. I 2009 ombestemte hun sig dog og vendte tilbage til WTA-touren, hvor hun siden sit comeback har vundet fire turneringer.
|