»Jeg har spurgt, om det vil være et sats at beholde ham hernede, og det har begge parter sagt nej til. Det skulle kun gå fremad med hans knæ nu, og det stoler jeg selvfølgelig på.«
Det var ikke udtryk for en radikal ændring i taktikken, da de danske håndboldherrer i går sparkede til bolden under en rask gang fodbold under træningen i Stadthalle i Wien.
Det er en yndet syssel under landstræner Ulrik Wilbeks ledelse for afvekslingens skyld. Til gengæld blev der efterfølgende intens trænet angrebsspil inden dagens mellemrundekamp mod Rusland.
»De ser forsvarsmæssigt stærke ud, og det er nogle meget, meget store folk. Når man ser dem komme ind i restauranten, så fylder de meget. Det bliver afgørende for os at finde nøglen til at få lukket russernes forsvar op« sagde Ulrik Wilbek, som deler hotel med russerne, i går til Ritzau.
Senere på ugen venter lige som ved EM for to år siden desuden Kroatien og Norge, og alle tre kampe skal sandsynligvis vindes for at sikre en dansk semifinaleplads.
Forsvarsklippen Lars Jørgensen erkendte i går, at angrebet skal finde et andet gear end i lørdagens 22-27-nederlag til Island – Et gear som spillerne har fundet tidligere i turneringen.
»Det giver noget ro at vide, at vores angreb har været oppe at ringe. Vi har set det fungere skidegodt, vi har mærket hurtigheden og vi har set vores skud brage ind,« sagde forsvarsgeneralen til Ritzau.
Også Mikkel Hansen satte i går sin lid til, at det danske hold har spillet bedre tidligere i turneringen end mod islændingene.
»Hvis vi spiller mand-mand-spil lige som mod Island, så tror jeg ikke, vi trækker os sejrsrigt ud af kampen. Men spiller vi omvendt som i de to første EM-kampe, hvor vi spillede mere kollektivt, så har vi helt sikkert store muligheder,« sagde Mikkel Hansen i går i Stadhalle.





















/templates/img/global/open-metro-pull-quote-32x27.gif)
/templates/img/global/close-metro-pull-quote-32x27.gif)































/templates/img/global/5-col-line.jpg)








