Jungleloven hersker i den danske superliga.

Samtlige 12 klubber har vilde dyr løbende frit rundt på stadion på kampdagene. Der er både tigre, løver og bjørne samt rovdyr fra mere hjemlige breddegrader – men hvem er egentlig øverst i fødekæden blandt de 12 klubbers maskotter?

Vi søgte eksperthjælp fra en mand, der ved, hvad han snakker om: Sebastian Klein, bedre kendt som Doktor Pjuskebuks fra tv-programmet ‘Naturpatruljen.’

Konklusionen er klar: De farligste (og cooleste) dyr er isbjørnene fra Brøndby og AGF – mens det tilsyneladende ikke er helt ufortjent, at svanerne fra HB Køge ligger i bunden af ligaen

Eksperten:

   Isbjørne: »Isbjørnen tæver alt! Den er simpelthen ikke til at gøre kål på, den er for tykhudet. Den er sejere end den brune bjørn, for isbjørne bliver størst, og her går du efter størrelsen: De større jager de mindre væk.«

    Bjørnen: »De er også svære at få hul på. Det er ikke mange bjørne, der kan gøre kål på en tiger, men den vinder alligevel, for tigeren bliver udmattet af at tæve løs på bjørnen. Den kommer bare ingen steder, og så bliver den offer.«

    Tigrene: »Man har lavet dyrekampe tilbage fra romernes tid. De havde det fint med at lave dueller mellem dyrene, og det mest populære var at lade løver og tigre slås …«.

    Løven: »… Især satte man store hanløver op mod knapt så kraftige huntigre. Det gav de bedste kampe, for tigre er generelt stærkere end løver, og så er de bedre til at slås.«

    Ulven: »Så kommer ulven, vil man nok mene ... meeen det afhænger fanden fiseme af tyrekalvens alder. En lille, ny tyrekalv bliver nakket, men en velvoksen tyr har ulven ikke noget at stille op mod.«

    Hesten: »I gamle dage havde man heste, som man lukkede ud, hvis der var ulve. For flere hundrede år siden, før den sidste ulv blev skudt i Danmark. Så råbte man ‘Luk hingsten ud!’ De var så sindssygt vrede, at de ku’ trampe ulvene i stykker, men der er også ulve, der slår heste ihjel. Jeg ved meget lidt om lyseblå heste. Denne her er en hanhest, så den KUNNE reelt være en, der nakkede ulve, og så kan ulven få alvorlige problemer, meeen … en stor hingst mod en enlig ulv er et tough call. Det kan gå begge veje.«

    Zebraen: »Efter hesten kommer zebraen, den er lidt mindre. De har aldrig mødt hinanden i den vilde natur – nej, jeg har ikke søgt på YouTube – men jeg tror det ikke. Det ville være et tæt nederlag for zebraen, men et nederlag.«

    Tyrekalven: »Det kommer an på alderen. Er den et år gammel, så har odderen ikke en chance. Er den helt nyfødt, så tager odderen den. Hvis den er sådan helt kalveagtig.«

    Odder: »Det er et temmelig stort rovdyr på størrelse med en ræv. I vandet har de andre ikke en chance, der er den suveræn. Den svømmer hurtigere end en fisk. Og så er den en hidsig lille satan. Det er et mårdyr, og den ville kunne plukke en svane så let som ingenting. På land ville de andre kunne trampe den, men hopper for eksempel en ulv ned i vandet til en odder, så bliver det hele vendt på hovedet.«

    Svanen: »Den kan nappe med næbbet, det gør slet ikke ondt. Så kan den slå med vingerne, den kan faktisk slå sindssygt hårdt med vingerne, så det gør ondt. Men den kan ikke nakke hverken en odder eller en ulv. Og nej, den kan ikke brække din arm. En svanevinge er hul i midten, det er som at få et slag med en bambuspind, så du får højst et blåt mærke. Medmindre du er en gammel, knogleskør odder, der samler svaneæg. Ja, den kan flyve, men du ville jo gerne have slagsmålet, ik? Og så nytter det ikke stikke af fra scenen.«