OB’s Anders Møller Christensen er udtaget på alleryderste mandat til landstræner Morten Olsens trup. Indkaldt i sidste øjeblik, da forsvarets første­reserve, Per Krøldrup, måtte udgå med en skade.

Men hvordan er det egentlig at stå som den, der bliver valgt til sidst – ligesom i skole­gården? MetroXpress fik hjælp af erhvervspraktikant Renée Löfvall, som stillede de skarpe spørgsmål.

Er det ikke nederen at blive valgt som den sidste?
»Nej, det er ikke første gang, at det er sket, så det er det ikke. Det tager jeg stille og roligt.«

Minder det dig ikke om dengang i skolen, og hvor man blev valgt som den sidste?
»Ha! Overhovedet ikke, det tænker jeg slet ikke på.«

Regner du med at få spilletid?
»Nej, det ved jeg ikke. Det tager jeg stille og roligt. Nu er jeg kommet, så må vi se, hvad der sker. Det er sådan set ikke noget, jeg går og tænker på.«

Så det regner du ikke med?
»Neeej, det tror jeg ikke helt på.«

Men er det ikke nederen at side på bænken hele tiden?
»Overhovedet ikke, det er en fornøjelse at være med til samlingen, selv om man kommer her til sidst.«

Bliver du så ikke sur på træneren når du nu er blevet udtaget og så skal sidde på bæn­ken?  
»Nej, det gør jeg ikke. Jeg er fint tilfreds med, at jeg bare er med til samlingen.«

Hvad siger dine venner til, at du er udtaget som den sidste?
»De er selvfølgelig glade på mine vegne over, at jeg er blevet udtaget, selv om det er her i sidste øjeblik. Det har jeg jo prøvet nogle gange før, sååå ...  Det er skam fint nok.«