Over de kvindelige danske håndboldsspilleres guldmedaljehøst på tv-skærmene, forstås.

Eller sådan var det i hvert fald engang. For det er næsten ved at være et kært juleminde på linje med barndommens første dukke eller gokart fra mormor og morfar.

Seneste gang, de danske håndboldkvinder stod øverst på en slutrundeskammel, ligger faktisk hele syv et halvt år tilbage. Det var ved OL i 2004 – og altså ikke engang i december. Seneste juleguld var for hele ni år siden ved EM i 2002, og seneste VM-guld ligger helt tilbage til i 1997.

Skal vi så være bekymrede? Ja, da. Og ikke bare fordi december bliver lidt tristere med endnu en hakkende dansk håndboldpræstation. Den danske håndboldfor­ståelse siger, at vi er én af de store (kastesporten er for pokker da en dansk opfindelse).

Desværre er vi i de seneste år bare i Skandinavien blevet overhalet ganske så voldsomt af Norge og efterhånden også af Sverige, og lige netop i år ser december-underholdningen ud til at blive mere uhyggelig end længe: Selvfølgelig har landstræner Jan Pytlick haft det svært i denne omgang med masser af skader og afbud – og så lidt flere igen. Men faktum er sådan set, at den danske talentmasse ikke ser ud til at være så bred, som den har været. Landsholdet er i hvert fald afhængigt af en lille kerne.

Lærke Møller røg ud – ingen naturlig afløser af samme kaliber lurer. Rikke Skov sagde stop – Mette Melgaard måtte overtales til hastecomeback. Og hvor ville landsholdet være uden Trine Troelsens mange mål, når nu Camilla Dalby er ude?

Derfor er den såkaldte tretrinsraket, der blev sendt af sted ved EM sidste år med kurs hen over VM mod sidste destination, OL, på vej mod en brat nødlanding. De bar­ske realiteter er, at ikke engang syvendepladsen, som er minimumskravet for OL-kvalifikation, kan vi hjemme i sofaen tage for givet.

Bookmakerne har eksempelvis Danmark placeret helt nede som 9.-10.-favoritter. Spørgsmålet er, om den nye turneringsform med knockoutkampe efter gruppespillet – i stedet for et opslidende mellemspil – giver større danske chancer. Og hold fast – nu bliver det teknisk: Muligheden for OL-kvalifikation holdes i live med i før­ste omgang en fjerdeplads blandt de seks deltagere i gruppespillet (burde være muligt at ende foran i hvert fald Elfenbenskysten, Uruguay og Argentina) og dernæst en sejr i ottendedelsfinalerne.

Herefter vil kvartfinalesucces selvfølgelig sende holdet til London, mens et nederlag vil gøre det lidt tricky: Det vil udløse en slags ‘semifinale’ mod en anden kvartfinaletaber, hvor­efter endnu et nederlag vil ende med en afgørende ’knald eller fald’-kamp mod et hold med tilsvarende skæbne.

Heldigvis er han snu, Jan Pytlick. Og det bliver der brug for i Brasilien, for jeg savner lidt rød-hvid kontrast til de mørke, kolde decemberaftener. Kom så, Danmark.