Mens de kroatiske spillere smeltede sammen i en stor, blå klump i den ene ende af Wiener Stadthalle, traskede de hvidklædte danskere duknakkede ud hver for sig i den anden.

Et quizspørgsmål i den meget lette ende kunne lyde: Hvem skal i morgen spille om medaljer i EM-semifinalen, og hvem skal ud i en prestigeforladte dyst om femtepladsen.

Tja, Kroatien er delsvar nummer et, Danmark er delsvar nummer to, hvis nogen skulle være i tvivl. Og faktisk var forskellen på de to hold efter kampen lige så stor, som den var undervejs i den afgørende mellemrundekamp om den sidste semifinaleplads fra gruppe 1. 27-23 endte den kroatiske magtdemonstration.

Kun en dansk sejr kunne bruges, men da først Kroatien havde bragt sig på 8-7 efter lige over at kvarter og etableret et tremålsforspring små 10 minutter senere, kom Danmark aldrig for alvor tæt på igen.

Og da selvransagelsen ramte den danske lejr efterfølgende, var der en forbløffende enighed om, at resultatet og den danske EM-skæbne egentlig var fortjent nok.

»Vi mødte et bedre hold. De to hold, der går videre fra vores gruppe (Island og Kroatien, red.) har vi tabt rimeligt klart til,« sagde Kasper Hvidt.

Det samme mente Ulrik Wilbek:

»Jeg er rimeligt afklaret. Vi er nok i øjeblikket nummer fem-seks stykker i Europa, så jeg er ikke så vanvittig overrasket over det her resultat, for jeg synes ikke, at vi er helt oppe blandt de fire bedste,« sagde han til TV 2 efter kampen.

At han på forhånd havde meldt ud, at han gik efter at forsvare europamesterskabet kunne han ikke se noget odiøst i.

»Jeg synes, at man skal tale om guld, når man skal forsvare en titel. Alt andet vil ikke give nogen mening,« sagde Ulrik Wilbek, der samtidig varslede et mindre generationsskifte.