Det kan godt være det ser rigtig skidt ud for de engelske hold i Champions League, men anderledes godt går det i Europa League.
Med en sejr på 4-0 over FC Porto, som vandt turneringen sidste år, viste Manchester City, at Europa League er en turnering de satser på at vinde. Selvom englænderne havde en 2-1 sejr i baghånden fra første kamp, stillede de op i noget nær stærkeste opstilling. City-anfører Vincent Kompany var da heller ikke i tvivl:
»Det var en fantastisk sejr. I dag viste vi, hvor seriøse vi er omkring den her turnering. 4-0 over de forsvarende mestre er et virkelig godt resultat,« sagde han til BBC efter aftenens kamp.
Det tog kun 19 sekunder for Sergio Agüero at bringe City på sejrskurs. Årets hurtigste mål i Europa League. De resterende tre mål blev alle scoret i anden halvleg.













































/templates/img/global/5-col-line.jpg)




