»Den vindblæste rute passede mig rigtig godt med bare et enkelt farligt sving at skulle igennem. Heldigt for mig var det ikke en rute for de letteste ryttere i feltet. Forleden kørte hele holdet ruten igennem, og i dag sad jeg med i bilen.«
Både vindere og tabere måtte kæmpe for at finde en grimasse, der kunne passe på prologen af etapeløbet Paris-Nice, der blev kørt i kraftigt blæsevejr.
Det er ikke lige til at se på billederne her på siden, men efter løbet var den 24-årige hollænder Lars Boom fra Rabobank dagens gladeste mand. Han kørte feltets hurtigste tid og kan derfor se frem til at køre i løbets gule førertrøje, når første etape bliver kørt i dag.
»Jeg gav alt, hvad jeg havde, fordi jeg vidste, at det var rute for mig. Jeg forventede en god tid, men måske ikke SÅ god,« sagde Lars Boom ifølge AFP efter løbet.
At det ikke kun er ungdommen, der kan være med, beviste feltets ældste rytter, Jens Voigt. Tyskeren kæmpede sine 38 år over målstregen i dagens næstbedste tid, bare tre sekunder efter Lars Boom.
Levi Leipheimer, Alberto Contador, Samuel Sanchez, Roman Kreuziger og sidste års vinder Luis Leon Sanchez er dog alle blot få sekunder bagud. Til gengæld skuffede Team Saxo Banks trumfkort Fränk Schleck stort, da han sammen med spanieren Alejandro Valverde sluttede langt tilbage og allerede nu får mere end svært ved at opfylde målsætningen om en topplacering i løbet.
Jakob Fuglsang kørte prologens hurtigste danske tid, 40 sekunder efter Lars Boom. Chris Sørensen var 43 sekunder, og Brian Vandborg 44 sekunder efter hollænderen.
Gert Steegmans styrtede og brækkede sit kraveben. Han kom alligevel i mål – i dagens langsomste tid.


















/templates/img/global/open-metro-pull-quote-32x27.gif)
/templates/img/global/close-metro-pull-quote-32x27.gif)

































/templates/img/global/5-col-line.jpg)








